Den bliver løftet op på armen og bliver helt slap som en kludedukke, deraf navnet. Ragdollen er en af de største og samtidig mest afslappede huskatteracer overhovedet, blåøjet, halvlangt behåret og med en tilknytning, der nogle gange snarere minder om en hunds end en kats. Netop denne karakter gør den populær, og netop denne karakter medfører nogle misforståelser, som man bør kende til før anskaffelsen.
Kortprofil Ragdoll
- Oprindelse: Californien, USA, avlet siden 1960'erne
- Størrelse: Hankatte op til 9 kg, hunkatte 4 til 6 kg, en af de tungeste huskatteracer
- Pels: Halvlang, silkeagtig, lidt underuld, har mindre tendens til at filtre end andre langhårsracer
- Forventet levetid: 12 til 17 år
- Karakter: Rolig, tilknyttet, blid, menneskeorienteret, lav jagtdrift
Karakter: Katten, der følger med
Ragdolls søger aktivt deres menneskers nærhed. De følger efter fra rum til rum, sætter sig ved siden af, når der arbejdes ved computeren, og hilser ved døren. De er sjældent højlydte, mjaver lidt og virker ofte påfaldende afslappede, næsten søvnige. Med børn og andre kæledyr kommer de som regel godt ud af det, fordi konfrontation grundlæggende er dem fremmed. Deres jagtdrift er sammenlignet med mange andre racer lav, hvilket gør dem til udpræget ukomplicerede indekatte, hvis de får nok at beskæftige sig med.
Denne afslappethed bliver nogle gange romantiseret. En ragdoll er ikke en kat, der lader alt ske med sig, den viser grænser blot mere stille end andre racer. Den, der overser disse stille signaler, overbelaster den alligevel.
Racen opstod i 1960'erne i Californien ud fra halvlangt behårede huskatte, målrettet avlet til ro og tilknytning. Denne forholdsvis unge avlshistorie forklarer også, hvorfor den genetiske variation inden for racen er mindre end hos gamle naturracer, hvilket igen er en grund til, at arvelige sygdomme som HCM forbliver relevante i populationen.
De fem punkter før anskaffelsen
1. HCM er det største sundhedstema
Hypertrofisk kardiomyopati er en arvelig hjertesygdom, hvor hjertemusklen bliver tykkere, ofte i årevis uden synlige symptomer. Hos ragdollen kendes en genmutation, der kan testes for, men gentesten dækker ikke alle tilfælde. Seriøse opdrættere lader desuden deres avlsdyr undersøge regelmæssigt med hjerteultralyd. Et årligt tjek hos dyrlægen er fornuftigt ved denne race, selv om katten virker helt sund.
2. PKD bør man have i baghovedet
Polycystisk nyresygdom, hvor der dannes cyster i nyrerne, forekommer sjældnere hos ragdollen end for eksempel hos perserkatten, men optræder også her. Med ultralyd kan den allerede erkendes i killingealderen. Ved købet er det umagen værd at spørge efter undersøgelsesresultaterne for forældredyrene, en seriøs opdrætter lægger dem åbent frem.
3. Overvægt kommer hurtigere end tænkt
Det rolige temperament har en bagside: Ragdolls bevæger sig som voksne ofte markant mindre end andre katte og har dermed tendens til overvægt. Det belaster led og hjerte yderligere. Daglig, aktiv leg og en foderskål, der fyldes efter behov frem for efter forgodtbefindende, hører ved denne race til grundudstyret, ikke til ekstraudstyret.
4. Nem at pleje betyder ikke pleje-fri
Ragdollens pels filtrer sjældnere end andre langhårskatte, det er rigtigt. Helt uden børstning går det alligevel ikke, især på mave og bagben dannes der ellers knuder. To til tre gange om ugen er som regel nok, i fældningsperioden forår og efterår må det gerne være oftere.
5. Prisen for sundhed har sin grund
En ragdoll-killing fra en opdrætter, der er organiseret i en anerkendt forening som TICA eller en tysk raceforening og kan fremlægge HCM- og PKD-tests af forældredyrene, koster som regel 800 til 1.500 euro. Markant billigere dyr uden papirer og uden sundhedstests rummer en reel risiko for, at netop disse to sygdomme er blevet videregivet uopdaget.
Typisk for racen er desuden pelstegningen med farvede aftegn på ansigt, ører, poter og hale mod en lys krop, det såkaldte colourpoint-mønster, som også kendes fra siamesere. Killinger fødes næsten hvide, den endelige farve udvikler sig først over uger og måneder, og en ragdoll er ofte først udvokset efter tre til fire år.
Hold: Hvad den virkelig har brug for
- Ren indeholdelse er mulig. Den lave jagtdrift gør udegang til en mulighed, ikke en nødvendighed.
- Aktiv, daglig leg. Mod tendensen til overvægt og for mental udfordring.
- Regelmæssig børstning. To til tre gange om ugen, oftere i fældningsperioden.
- Social kontakt. Ragdolls hænger stærkt ved deres faste personer og er ikke katte til lange, ensomme dage.
- Tilbyd alligevel hævede tilbagetrækningssteder. Også en rolig kat har brug for et sted, hvor den kan være i fred.
Hvem passer ragdollen til?
Til mennesker, der er meget hjemme, arbejder hjemmefra eller søger en rolig, tilknyttet kat til familien. Til kattebegyndere, fordi væsenet byder på få overraskelser. Ikke til mennesker, der er væk hjemmefra længe og regelmæssigt, og ikke til alle, der foretrækker en uafhængig, distanceret kat.
Også for husstande med hunde kan en ragdoll passe godt, hvis tilvænningen foregår forsigtigt, da dens lidet udprægede flugtinstinkt og dens grundlæggende afslappethed lader konflikter eskalere sjældnere end hos mere nervøse racer. Det er dog stadig vigtigt at tilrettelægge al sammenføring langsomt og under opsyn.
Ofte stillede spørgsmål
Føler en ragdoll virkelig mindre smerte? Nej, det er en sej myte. Racen viser smerte og stress blot mere afdæmpet end andre katte, hvilket gør dyrlægebesøg ved mistanke om sygdom desto vigtigere.
Må en ragdoll komme udenfor? Muligt, men på grund af det lave flugtinstinkt og godmodigheden over for fremmede kun med forsigtighed og ideelt i en sikret have.
Hvordan genkender jeg en seriøs opdrætter? På åbent tilgængelige HCM- og PKD-testresultater for forældredyrene, en raceforening i baggrunden og villigheden til at lade dig se opdrætsstedet.
Blå øjne på lærred
De lysende blå øjne og den bløde pelstegning kommer særligt godt til deres ret i akvarel. Fotografér dem i dagslys ved vinduet, ikke i kunstigt lys, så øjenfarven på fotoet virker lige så strålende som i virkeligheden. Colourpoint-mønsteret bærer desuden Minimal-stilen, fordi de mørke aftegn dér står mod en rolig flade.
Før der trykkes, ser du en forhåndsvisning, og ændringer i den koster ikke noget. Først bagefter beslutter du, om ragdollen skal på væggen som lærred, i træramme eller på akrylglas. Udvalget står hos kattemotiverne.
Læs videre
- Maine Coon: ti kilo kat i hverdagen: den anden store, blide kat
- British Shorthair: katten ved siden af dig: mindre pels, mindre arbejde
- Fotografér katten uden stress: til alle, der vil fastholde det blå
