Når der i september pludselig ligger hår overalt, i pelsen selv eller på sofaen, er det for de fleste hunde og katte helt normalt. Efterårets pelsskifte er en naturlig proces, hvormed dyrene forbereder sig på vinteren. Alligevel er det umagen værd at vide, hvad der er normalt, hvad du kan gøre for at hjælpe, og hvornår øget hårtab faktisk er en grund til at gå til dyrlægen.
Hvorfor hund og kat skifter pels om efteråret
Pelsskiftet udløses ikke i første række af temperaturen, men af dagslysets længde. Når dagene bliver kortere, registrerer kroppen det via nethinden og omstiller hormonbalancen. Som reaktion vokser der tættere vinterpels med mere underuld frem, mens en del af sommerpelsen falder af. Hos rene indedyr, der næsten ikke oplever udsving i dagslyset og desuden er udsat for opvarmede rum hele året, kan denne rytme forskydes eller svækkes, men helt udeblive gør den sjældent.
Efterårets pelsskifte adskiller sig fra forårets i sin retning: Om foråret byttes vinterens tætte underuld ud med en lettere sommerpels, om efteråret sker det modsatte. Begge processer er anstrengende for kroppen, fordi stofskiftet omstilles samtidig med det synlige hårtab. Det forklarer, hvorfor nogle dyr virker lidt mere trætte i denne tid eller spiser mere end ellers.
Hvad der er normalt
- Øget hårtab over en periode på fire til seks uger
- Markant mere underuld ved børstning, især hos racer med dobbelt pels
- En samlet set tættere, ofte også lidt mattere pels i overgangstiden
- Hos katte en let øget risiko for hårbolde, fordi der sluges flere løse hår ved pudsning
Hvornår du bør se nærmere efter
Ikke alt hårtab om efteråret er harmløst pelsskifte. Du bør være opmærksom ved skaldede pletter uden ny pels, ved rød eller skællet hud, ved konstant kradsen eller slikken på et bestemt sted, og når hårtabet holder uformindsket i mere end seks til otte uger. Mulige årsager er parasitter som lopper eller mider, foderallergier, skjoldbruskkirtelproblemer eller helt enkelt stress, for eksempel på grund af en flytning eller et nyt familiemedlem. I alle disse tilfælde erstatter ingen rådgiver dyrlægens øje, men en tidlig tid forhindrer ofte, at en lille sag bliver til en langvarig.
Sådan støtter du pelsskiftet fornuftigt
Det meste klarer børsten. Korthårede hunde og katte klarer sig med en til to gange om ugen. Ved tæt underuld, altså hos schæferhund, husky eller maine coon, er der brug for tre til fire omgange under pelsskiftet, ellers filtrer det andet lag, før det første er igennem. Afgørende er værktøjet: En underuldskam henter de løse hår op fra dybden, en almindelig børste kører bare hen over toppen. Hos katte har det en nytte, der intet har med sofaen at gøre. Det, du reder ud, sluger den ikke ved pudsning. Hyppige opkastningsforsøg uden resultat er om efteråret det typiske tegn på, at for meget af det havner i maven.
Med hensyn til foder holder ideen sig, at der skal noget til under pelsskiftet. I de fleste husstande passer det ikke. Et foder, der er deklareret som fuldfoder, dækker behovet for protein og fedtsyrer pr. definition allerede fuldt ud; det er netop det, betegnelsen står for. Ekstra olie eller biotin viser derfor kun en virkning dér, hvor der faktisk foreligger en mangel, og den konstaterer ingen ved sofaen, men dyrlægen ud fra blodværdier. Mere fedt i skålen er desuden ikke et harmløst overskud, men ekstra energi, der sætter sig på ribbenene hos et dyr, der i forvejen bevæger sig lidt. Forbliver pelsen mat, selv om der fodres godt, er det en grund til en tid, ikke til et nyt pulver.
Fra oktober kommer en faktor til, som man ikke kan se på dyret. Så snart varmen er tændt, falder luftfugtigheden i boligen, og tør luft gør hud og pels sprød. Regelmæssig gennemtræk hjælper, en luftfugter også. Det, der derimod sjældent hjælper, er badning: Et ekstra bad skyller netop det talg ud af pelsen, som huden har brug for lige nu. Mod hårene i boligen virker støvsugning og aftørring af liggepladserne alligevel bedre end enhver shampoo.
Hos gamle dyr tager alting længere tid. Stofskiftet arbejder langsommere, den nye pels vokser sejere frem, og skiftet er ofte tydeligere end i unge år. Hos dem er det umagen værd at holde øje med vægt og aktivitet, fordi begge dele i denne tid stille kan tippe. I den anden ende står det første rigtige pelsskifte, som hvalpe og killinger som regel først oplever i deres andet leveår, når den bløde babypels viger for voksenpelsen. Det ser dramatisk ud og er det ikke.
Hund og kat adskiller sig her mindre i sagen end i tempoet. En husky mister synligt totter i løbet af få dage. En indekat taber hår lidt hele året og ser om efteråret næsten ikke mere påfaldende ud end i juni, fordi den mangler udsving i dagslyset. Fire til seks uger er reglen i begge tilfælde. Ved meget tæt underuld eller begyndende filtring forkorter en engangsbørstning hos hundefrisøren denne tid mærkbart. Tiden er ikke nødvendig. Behagelig er den alligevel.
Og til portrættet?
Efterårets pelsskifte er i øvrigt ikke et godt tidspunkt for udgangsfotoet til et kæledyrsportræt, fordi pelsen i denne tid ofte virker uroligt og mat. Vent, hvis det er muligt, til vinterpelsen er vokset helt frem, som regel nogle uger senere. Den tættere pels virker på fotos markant mere harmonisk i volumen, især i akvarel.
Står vinterpelsen så fuldt, er øjeblikket til fotoet kommet: tæt pels virker på et portræt fyldigere end den tynde sommerpels. Kæledyrsportrætterne til hund, kat og hest fås i træramme, på lærred, på akrylglas og som plakat.
Læs videre
- Gammel hund, nye regler: hvorfor ældre dyr har brug for længere tid
- Maine Coon: ti kilo kat i hverdagen: når der kommer meget pels til
- Labrador retriever: hvorfor en fjerdedel altid er sulten: klassikeren blandt hårtabere
