Den, der en gang har prøvet at fotografere en kat, kender rækkefølgen: Den sidder perfekt i lyset, du henter telefonen, den rejser sig. Du venter, den lægger sig med ryggen til dig. Du laver en lyd, den ser på dig, som havde du fornærmet den, og går. Og alligevel har hver katteelsker det ene billede i hovedet, som han gerne vil have på væggen.
Den gode nyhed: Katte kan godt fotograferes. Bare ikke på samme måde som hunde. Her er, hvad der virker hos katte, og det gør det hver gang.
Regel nummer et: Du går ikke hen til katten. Katten kommer til dig.
En kat, der bliver forfulgt, gemmer sig. En kat, der bliver ignoreret, kommer og kigger. Sæt dig på gulvet med telefonen, et sted hvor den gerne er, og lav noget andet. Læs, scroll, drik kaffe. I de fleste tilfælde er den efter ti minutter i nærheden, og så har du et tidsvindue.
Det bedste tidspunkt på dagen
Katte har to faser, hvor de kan fotograferes: den halve time efter opvågning, når de vasker sig grundigt og bliver siddende, og sen eftermiddag, når de udnytter solen ved vinduet. Begge er øjeblikke med lidt bevægelse og meget udtryk. Det dårligste tidspunkt er aftenen, når de vilde fem minutter kommer.
Lys: vinduet er dit studie
Kattens øjne er hjertet i ethvert portræt, og de har brug for blødt lys for at lyse. Et vindue, fra siden eller skråt forfra, uden direkte sol. Aldrig blitz. Blitzen gør kattens øjne til grønne forlygter og skræmmer den så meget, at næste session tager uger. Hvis det er for mørkt indendørs, så vent hellere en anden dag, end at prøve at redde billedet med redigering.
I øjenhøjde, altid
Set oppefra ser enhver kat lille og rund ud. Nedefra virker den majestætisk, og det er netop, hvad et portræt har brug for. Læg dig på gulvet, hvis den ligger på gulvet. Stil dig op på en stol, hvis den sidder på skabet. Telefonen i højde med dens øjne, ikke dine.
Blikket: en lyd, én gang
En let raslen, en kort hvæsen, raslen fra godbidsposen, lige ved siden af kameraet. Katte reagerer med ørerne fremad og et koncentreret blik, og det er billedet. Men: Tricket virker præcis en til to gange. Bagefter er lyden afsløret. Så først fokus, så lyden, så tryk på udløseren. I den rækkefølge.
Fokus på øjnene
Tryk på det øje, der er tættest på dig, og vent, til telefonen har stillet skarpt. Hos katte med lyse øjne, blå, kobber, grønne, kommer det an på netop dette punkt. Serietilstand hjælper: hold fingeren nede, ti billeder på to sekunder, tag det bedste.
Baggrund: rolig, men ikke steril
Kradsetræet med kvasterne, vindueskarmen med krimskrams, alt leder opmærksomheden væk. En væg, et gardin, et tæppe. Hvis katten sidder i sin yndlingskasse: gerne, det giver karakter. Til et portræt fra os betyder baggrunden i sidste ende ikke noget, vi gestalter den forfra. Men en rolig baggrund gør det lettere for dig at genkende det gode billede.
Hvad du bør undgå
- Forfølge. Hvert skridt efter den koster dig tillid.
- Holde fast for fotoets skyld. Man kan se det. Stressede katte har fladtrykte ører og udvidede pupiller.
- Zoome. Den digitale zoom æder detaljerne i pelsen. Vent hellere, til den er tættere på.
- Filtre. Telefonens skønhedsfiltre gør pelsens struktur til en sløring. Til et portræt har vi brug for originalen.
Hvilket foto egner sig til et portræt?
Ansigtet skarpt, øjnene åbne, hele hovedet med på billedet, lys forfra eller fra siden. Resten er udtryk. De stærkeste kattportrætter opstår ofte ud fra fotos, hvor katten ser lidt irriteret ud. Det er dens væsen. Det er netop det, man vil have på væggen.
Hvis du er i tvivl om, om dit foto rækker: Send det til os, vi siger dig ærligt, hvad der kan komme ud af det, og du får en gratis forhåndsvisning før trykningen. Og hvis din kat absolut ikke vil: Der er altid en næste eftermiddag med sol ved vinduet.
Og når det ene billede så er der, som rammer dens blik: På akrylglas lyser lyse kattøjne stærkest, på lærred virker pelsen blødere. Begge dele kan vælges hos kattportrætterne, dertil plakat og træramme.
Læs videre
- Tag hundefotos selv: de samme regler, andet dyr
- Dyreportræt som gave: hvad fotoet kan blive til bagefter
- Ragdoll: den blide kæmpe: hvorfor nogle racer er lettere at fotografere
